Asbest – værd at vide





Asbest er i dag forbudt, men har været anvendt frem til slutningen af 1980’erne til isolering og forskellige pladematerialer. DBS undersøger byggerier og materialer for asbest.





Asbestholdige tagplader



Hvad er lovligt og hvad er ulovligt?


Asbest var frem til slutningen af 1980'erne anvendt til isolering og til forskellige pladematerialer, men er nu forbudt at anvende, da det er kræftfremkaldende. Dog kan noget arbejde af forskellig art på asbestholdigt materiale være tilladt.


Det er f.eks. lovligt at reparere asbestholdige tag-, loft- og vægbeklædninger ved indkapsling og forsegling af hele flader, men det er ulovligt at genanvende asbestholdigt materiale fjernet fra den oprindelige placering.





Her er der fundet asbest i fliseklæb



Hvad kan der gøres?


Det kan være besværligt at finde rundt i, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt med asbest og asbestholdigt materiale. DBS rådgiver i renovering eller reparation, hvor der kan være tale om områder med asbest samt hjælper med behandling og bortskaffelse af byggematerialer indeholdende asbest. Vi har rådgivet i over 500 sager siden 2012. Ring til DBS på 28 58 00 06 og fortæl om situationen.